Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kostpiloten.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2858

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kostpiloten.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2862

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/kostpiloten.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3708
Min baggrund - Kostpiloten - din kostvejleder

Min baggrund

Glæder mig til at hjælpe dig

Jeg henvender mig til den helt almindelige person, og byder dig velkommen til det uperfekte liv, hvor vi alle er afhængige af hinanden og har brug for hjælp i livet. Jeg møder dig, der hvor du er, uden forbehold. Det er udgangspunktet for min kostvejledning og træning, og forløbet foregår på dine præmisser, og tager hensyn til din hverdag og dine personlige ressourcer.

Jeg har fuld fokus på, at vi sammen sætter kursen, og at du har en realistisk mulighed for at nå dit mål. Det er ikke noget du skal gøre for at tilfredsstille andres forventninger. Det her gør du for din egen skyld, og fordi du ønsker at skabe en positiv forandring i dit liv. Til stor glæde for dig selv, og dem du holder af. For de vil kunne mærke når du træder ind i en bedre version af dig selv.

Men det er samtidigt absolut nødvendigt, at du ankommer med en stærk motivation og et ønske om at påtage dig ejerskab for forløbet, hvis du skal lykkes med din nye kurs. Det er ”varm luft på dåse”, at love dig, at en ændring af din livsstil bliver uden udfordringer. Men jeg kan garantere dig for, at det bliver alt andet end kedeligt!

Det er mig du møder

Jeg har en ærlig og direkte facon, og du vil opleve, at du er i trygge hænder under min kompetente vejledning. Du skal forvente at møde en person med hjertet på rette sted, som elsker humor og er overbevist om, at latteren har en helbredende virkning på os selv og vore omgivelser.

Jeg er personligt optaget af, at vi alle er med til at skabe sammenhængskraft for os selv og andre omkring os. Jeg vil være noget udover mig selv, og glæder mig til, at du vil være med på turen mod et liv med mindre dårlig samvittighed, hvor du har mulighed for at være den bedste version af dig selv. Det fortjener vi alle. Nu ved du, hvem du møder og, hvad der optager mig. Det er nu op til dig at bestemme, om det er mig, der får det privilegium at hjælpe dig med din kursændring. Tiltro er en tillidssag.

Jeg glæder mig til møde dig på mit kontor i Viborg eller hjemme hos dig.