Vægttab

Dit vægttab


Hvis du vil lykkes med dit vægttab er det vigtigt at du indtager færre kalorier end din krop forbruger. Det kan gøres på mange måder, og nogle er både usunde og besværlige. Hos kostpiloten i Viborg har jeg fokus på en varieret kost med basis i blandt andet kostrådene. Det skal være enkelt og overskueligt for dig og din hverdag. Du har sikkert været fristet til at prøve en af de utallige kure som er trendy i en periode – og måske har du prøvet det. Resultatet er ofte det samme – du tager hurtigt på igen.

parallax background

Få vejledning nu

Tlf. 5370 9200

De mange slankekure

Medierne fremmer de populære kure og mange har oplevet skuffelse, frustrationer og nederlag når mirakelkurene ikke lykkes alligevel. For hvert forsøg der ikke lykkes, mister man motivationen endnu mere. Nogle kure indeholder råd om at indtage for få kalorier, med det resultat at kroppen sult-reagerer og sparer på energien. Din krops naturlige stofskifte nedsættes i stedet for, og du tager på i vægt. En masse besvær hvor du ikke opnår et vægttab, men i stedet oplever nederlag.

Min kostvejledning er skræddersyet og tilpasset dig og din hverdag, hvor du kan opnå succes med dit vægttab og din livsstilsændring - hvis du påtager dig ansvaret for din sundhed. Min vejledning sørger for, at du kan indtage de næringsstoffer din krop har brug for, og at du kan lykkes med dit planlagte vægttab.

Fasthold dit vægttab

Din gamle livsstil kan være vanskelig at ændre. Derfor er dit vigtigt, at du har fokus på at fastholde din livsstilsændring efter, at du er lykkes med dit ønskede vægttab. Du risikerer at kiloene hurtigt kommer på igen, hvis du falder tilbage i den gamle livsstil. Hvis du skal skal opnå succes med et varigt vægttab, kræver det derfor at du grundlæggende ændrer din vaner.

Kostpiloten hjælper dig med at indføre nye gode vaner der er holdbare, og du skal tabe dig i et tempo som passer til din hverdag og livssituation. Jeg hjælper dig med at fastholde motivationen gennem hele forløbet, for du vil opleve perioder hvor du har mindre kampgejst. Hvis du er tålmodig, kan vi sammen sørge for, at du når dit mål og oplever et varigt vægttab.

7 råd til et varigt vægttab

  • Lav en enkel madplan. Det giver overblik, sparer tid og penge
  • Planlæg dine indkøb - køb ind på forhånd
  • Køb aldrig ind når du er sulten
  • Spis kun når du er sulten og spis gerne sammen med andre
  • Giv dig tid til dit måltid og nyd maden uden brug af mobil, PC eller TV
  • Vær realistisk når du sætter mål for dit vægttab
  • Giv ikke op selv om du falder i af og til. Hold fokus på dit mål